|
Kurser 2012-1

Dine indre farver
Tid. Lørdag d. 18. feb. 2012 kl. 10.00 – ca. 16.30
Sted: Kongsø 2, 8654 Bryrup
Ved: Lene Bjerregaard
Farver er et redskab til at kende sig selv på dybere
planer. Farver er meget stort og spændende emne med
mange niveauer og vinkler. Dette kursus handler om dine
”indre psykologiske farver”. Farver kan bl.a. bruges til
øget selvindsigt og til at styrke din personlige
udvikling, såvel som dit velvære.
Du får indsigt i Lene’s forskning af ”det personlige
farvebehov.” Kurset veksler mellem oplæg, øvelser og
debat. Lene vil for første gang også fortælle om sine
tidligere liv med farver.
Lene Bjerregaard er arkitekt, farveforsker og spirituel
psykoterapeut. Hun har arbejdet professionelt med
farvepsykologi og farvekommunikation i 26 år. Hun
integrerer filosofi, psykologi og naturvidenskab, for at
give en større helhedsforståelse af farvernes spændende
univers. Lene har undervist i bevidst anvendt
farvepsykologi i over 20 år. Hun har skrevet flere
nyskabende bøger om farvepsykologi. De sidste er: Den
nye helhedsfarvelære – en syntese af videnskab og
filosofi, 2005 og Holistisk indretning – ny
indretningspsykologi og æstetisk intelligens, 2011.
Læs mere om kurset her:
http://kongsø.dk/User_files/027f68487d6681c1f813705b6b4fc5bf.pdf
Tilmelding til Lene her:
Lene-bjerregaard@mail.tele.dk
Spiritualitetens og seksualitetens udvikling
Kursus
1 lørdag: 12/11
Tid. d. 25 marts 2012 kl. 10
– 16.
Sted: Roukær Allé 1, 8270 Højbjerg.
Ved: Alex Riel
Den danske intuitionsfilosofi Martinus (1890-1981)
beskriver, hvorledes nutidens mennesker befinder sig i en
overgangsfase fra en fokusering på selviske
overlevelsesværdier til humane menneskelige værdier. Det
skyldes at alt i vores psyke er under forandring og her er
menneskets spirituelle og seksuelle udvikling central. Gamle
religioner og moralnormer uddør og nye åndsvidenskabelige
verdensbilleder vinder indpas i kulturen og i menneskers
hverdagsliv. Martinus beskriver i sine værker, hvorledes der
ligger åndelige seksuelle udviklingsstrukturer bag
omformning fra dyr til humane mennesker. Det er således
vores åndelige seksuelle udviklingsstrukturer, der er
årsagen til psykens forvandling i mennesket. Det forandrer
også menneskets seksuelle adfærd og den måde vi vælger at
leve sammen på. Det har vi allerede set i mange frie
demokratier, hvor der fremkommer et mere tolerant syn mellem
mennesker, med lighed mellem kønnene og accept af
anderledestænkende mennesker, særligt på det seksuelle
område. Det er dog også en udvikling som kan skabe stor
forvirring og frygt for fremtiden, fordi vi ikke ved, hvem
det er, vi er på vej til at blive.
Vi vil på dette seminar kortlægge denne udvikling, ud fra
Martinus beskrivelser af menneskets spirituelle og seksuelle
udvikling med henblik på at vise, hvorledes der er en
parallelitet mellem menneskets spirituelle udvikling og
menneskets seksuelle udvikling. Det er en udvikling som
bekræftes af ny forskning fra psykologien og fra
samfundsforskningen. Vi vurderer Martinus beskrivelser i
forhold til denne nye forskning.
Formålet er at give deltagerne en forståelse af de
gennemgribende forandringer der finder sted i nutidens
menneskehed på det spirituelle og seksuelle område. Med
denne viden kan man bedre arbejde med udviklingen, både på
det personlige plan og i samfundssammenhænge. Man formår
hermed at se sin egen psyke og andre mennesker i et større
meningsfuldt forandringsperspektiv, der vil frembringe en ny
global næstekærlig kultur.
Kontakt arrangøren her for tilmelding: Kontaktperson Hanne
Myrfeld. Mobiltlf: 20626446. Email:
roell@mail1.stofanet.dk
Kærlighedens natur - og om
naturens kærlighed
Tid: 1 uges kursus fra 16. - 22. april 2012 med start kl. 14
Sted: Væksthøjskolen - Grenå
Ved: Alex Riel
Kærligheden er i de spirituelle traditioner blevet betragtet
som en del af virkelighedens natur, hvor næstekærligheden er
selve formålet med verden og med menneskers liv. Et liv uden
kærlighed giver da heller ikke meget mening, men hvad er
kærlighed egentlig?
Vi gennemgår kærlighedens natur, som den opleves af vestens
mystikere og filosoffer, med henblik på at belyse, hvad
kærlighedens natur er og hvordan nutidens mennesker kan
anvende dette i hverdagen. Emnerne er: Naturens lys som
kærlighed, Mystikernes oplevelse af det guddommelige som en
kærlighedsmanifestering, naturens kærlighed som
gennemstrømning af kosmiske kræfter; fra antikkens mystikere
og frem til nutidens åndsvidenskabelige mystikere i form af
Martinus kosmologi, bevidsthedens udvikling som en evolution
af kærlighed, og kærlighed som praktisk livsfilosofi.
Formålet med kurset er at deltagerne får indsigt i hvorledes
virkeligheden kan betragtes som en kærlighedsmanifestation,
samt hvordan dette kan anvendes via livsfilosofiske metoder
til at skabe mere kærlighed i sit eget liv.
1. Kærlighed som naturens lys: gennemgang af Vestens
spirituelle traditioner og deres syn på kærligheden som et
lys i naturen. Kosmiske oplevelser som lysoplevelser
2. Bevidsthedens evolution som en udvikling af kærlighed:
Bliv bedre til at forstå andre menneskers måder at skabe
kærlighed på, ved at forstå bevidsthedens evolution.
3. Martinus kosmologi: at se verden som en
kærlighedsmanifestation. Fokus på Martinus oplevelse af Guds
kærlighed og på kærligheden som en kosmisk kraft
4. Det evige liv: dødsprocessen, livet efter døden og
reinkarnation som kærlighedsressourcer
5. Kærlighed som praktisk livsfilosofi: præsentation af
metoder til at opleve og manifestere kærlighedens
naturkræfter i hverdagen.
Tilmelding til højskolekurset her:
http://www.vaeksthojskolen.dk/kurser?page=shop.product_details&flypage=flypage_new.tpl&product_id=281&category_id=2
Onlinekurser
DHU kan nu også tilbyde Onlinekurser. Med en
skypeforbindelse kan du bestille dit eget kursus med egen
personlig lærer og sidde hjemme og modtage undervisning om
dagen eller om aftenen.
Der udbydes kortere og længere kurser. De
korte er over 5 gange á 1½ time og koster 1800 kr. mens de
lange over 10 gange á 1½ time koster 3500 kr.
Til hvert kursus tilhører tekster på dansk og
powerpointslides i pdf. fil.
Det er muligt at være op til tre personer på
den samme skypeforbindelse for
den samme pris! Skypemøde med 4-10 personer
bedes man kontakte DHU for priser.
1.
Videnskab og Mystik - 10 gange
Her får
man en grundig indblik i relationerne mellem de moderne
viden-
skaber resultater og mystikkernes verdensbilleder.
Mange mener, at det
netop er herfra, at nye verdensbilleder vil opstå.
2. Integral Spiritualitet - 10 gange
Her gives
indsigt i Ken Wibers nye integrale verdensbillede og
filosofi.
Hans forfatterskab rummer over 20 bøger, og han
betragtes som en af
nutidens væsenligste bidrag i debatten om moderne
spiritualitet, både
teoretisk og i praksis.
3.
Kvantefilosofi og naturfilosofi - 10 gange
Kvantefysikkens resultater indikerer at verden ikke virker
som en maskine
i tid og rum. Den implicerer derfor behovet for en ny
naturfilosofi - dvs. en
ny forestilling om hvad naturen er. Vi ser her på
relationen mellem denne
nye forskning og forskellige filosofiske opfattelser af
virkeligheden. Det
tyder på, at virkeligheden rummer meget mere, end vi opfatter til hverdag.
4. Organisk Naturfilosofi - 10 gange
Her
gennemgås den gren af Vestens filosoffer som argumenterer
for at
verden er levende. Materien betragtes som
gennemstrømmet af ånd og
energi, hvori alt er forbundet. Vi følger denne
tankegangs udvikling fra
Antikkens græske filosoffer op til nutiden. Den
organiske tanke er igen
blevet relevant og kan måske danne basis for nye
verdensbilleder i frem-
tiden.
5.
Menneskehedens spiral-dynamiske udvikling - 10 gange
Kurset handler om hvordan mennesker skaber mening via
kerneværdier.
Med Spiral Dynamics integral gives der en dybdegående
indsigt både i
menneskehedens-og det enkelte menneskes udvikling.
Hvor er menneskeheden på vej hen? Hvad er personlig
udvikling?
Hvad vil det sige at forandre sig?
Der gives et spiral-dynamisk perspektiv på mennesket,
som gør det muligt
at finde integrale løsninger personligt og globalt.
6.
Martinus kosmologi og videnskaberne - 10 gange
Martinus
er en dansk mystikker, der har argumenteret for at en ny
ånds-
videnskab er ved at opstå. Her vil menneskeheden få
indsigt i hele den
åndelige side af virkelighed, bl.a. via kontakt til
åndelige verdener og ind-
sigt i at livet er evigt. Denne åndsvidenskabelige
udvikling starter netop
i videnskaberne - ifølge Martinus. Vi ser på den nye
forskning fra natur-
videnskaberne og bevidsthedsforskningen, og ser hvor
overgangen fra
en materiel naturopfattelse til en mere åndelig finder
sted.
Kan man allerede se dette nu?
7.
Den intuitive tanke - 5 gange
Tilhængere af den
filosofiske intuition hævder, at det er muligt, at erkende
virkelighedens
natur. Der gives indsigt i forskellige
intuitionsopfattelser og
hvilke metoder der kan anvendes til udvikling af denne. Vi følger her
en
række forskellige filosoffers argumenter for hvorledes tanke, følelse og
intution er indbyrdes relateret.
8.
Bevidsthedens mysterium og parapsykologisk forskning - 5 gange
Bevidsthedens væsen og eksistens er et mysterium. Forskning
indenfor
moderne parapsykologi indikerer at psyken i nogen grad
er forbundet med
naturen og andet liv. Kan denne forskning kaste nyt lys
over hvad bevidst-
hed er? Der gives indsigt i forskellige filosofiske
bevidsthedsopfattelser og
moderne parapsykologi, med henblik på belysning af
bevidsthedens gåder.
9.
Liv efter døden? - 5 gange
Der gives
her indblik i forskningen vedr. muligheden for liv efter
døden.
Nærdødsoplevelser, reggressionsterapier og
reinkarnationsforskning, er
de områder, vi ser nærmere på. Ligeledes gives der en
oversigt over
forskellige reinkarnationsfilosofier og deres
argumenter vurderes.
10.
Er verden intelligent designet? - 5 gange
Intelligent design debatten, om hvorvidt naturvidenskabernes
resultater
indikerer slutningen til en intelligent designer, har
vagt opsigt i medierne.
Vi ser på hvilke videnskabelige belæg der hævdes at
være for dette.
Herefter ser vi på ID i en bredere kontekst der også
rummer buddhisme
hinduisme og Martinus kosmologi.
Tilmelding til onlinekurser:
info@detholistiskeuniversitet.dk
Tlf. 3321 2573
Alex Riel
Kursusansvarlig DHU
Betalingsbetingelser
Hele beløbet på DHU's kurser og uddannelser tilbagetales ved afbud frem til
14 dage før kurset starter. Herefter tilbagebetales kun 50%
inden kursusstart. Fra kurset starter tilbagebetales beløbet
ikke.
|