image

image

 

                         Holistisk Filosofi

              

image

image


Holistisk Filosofi
 - Holistisk filosofi

 - Mystikkens filosofier

 

 

Holistisk Filosofi

Du vil her blive indført i følgende emner:                                                                

  • Kend dit verdensbillede og dets filosofiske niveauer
  • Filosofiske grundmetoder - hvordan filosoferer man?
  • Religionsfilosofiens emner og problematikker
  • Oversigt over forskellige organiske naturfilosofiske retninger
  • Antikkens organiske naturfilosoffer
  • Renæssancens organiske naturfilosoffer
  • Nyere naturfilosofier
  • Den organiske naturfilosofis møde med naturvidenskaberne
  • Den organiske naturfilosofi i dag
  • Verdensbilledet som livsfilosofi
       

Her gives der et overblik over forskellige verdensbilleder med særlig henblik på en indføring i Vestens organiske naturfilosofier, som på forskellig vis argumenterer for at verden er et levende væsen. Vi følger denne ide fra de første græske filosoffers forsøg på at forstå verden udfra filosofisk-religiøse principper, via renæssancefilosoffernes forsøg på at betragte materie og ånd som to sider at den samme virkelighed og videre op gennem romantikken, vitalismen, og frem til nutidens interesse for nye verdensbilleder.

 

Vi har således i Vesten en rig tradition for disse holistiske og organiske livsanskuelser, der bryder med nutidens materialistiske livssyn og tilbyder mange interessante perspektiver på tilværelsen. På det holistiske universitet er de i centrum. Den organiske tanke er aldrig blevet tilbagevist, men mistede fodfæste i vores kultur, særligt pga. videnskabernes mekaniske verdensbilledes fremkomst.

I dag er dette tilbagevist indenfor kvantefysikken og er hastigt på tilbagetog indenfor de andre videnskabsgrene.

Derfor har hele denne oversete tradition særlig interesse.

Hvordan tænker man filosofisk? At tænke filosofisk er anderledes end f.eks. at tænke psykologisk. Det er med den filosofiske tænkning, man får metoder til at vurdere livets store spørgsmål på en nuanceret måde, der både er åben og kritisk. Med denne i sit mentale repertoire, er man godt rustet til selvstændigt at forholde sig til forskellige teorier om verden og mennesket.

Hvad er et verdensbillede? Alle mennesker har et verdensbillede der rummer flere filosofiske og psykologiske niveauer, hvormed vi skaber mening. Selverkendelse beror på at kende til niveauerne i sit verdensbillede og hvordan de forholder sig til hinanden. Indsigt i verdensbilledets filosofiske og psykologiske niveauer, er også grundlaget for at forstå andre mennesker. Den filosofiske forståelse er derfor en væsentlig del af det at være menneske og skabe et godt liv.

De filosofiske metoder er grundlaget for en nuanceret holistiske åndsvidenskab, hvormed man kan forholde sig til den organiske naturfilosofis emner, såsom det levende kosmos, intuitionsopfattelser, gudsbeviser, det ondes problem og forholdet mellem Gud og verden. Der gives metoder til hvordan man filosofisk kan forholde sig undersøgende til disse spørgsmål, og gøre brug af essensen fra 2500 års filosofiske erfaringer.

Kilder: Pythagoras, Sokrates, Platon, Aristoteles, Plotin, Giordano Bruno, Baruch de Spinoza, G.W. Leibniz, J.W. Goethe, F. W. J. Schelling, G.W.F Hegel, H.C. Ørsted, Henri Bergson, Teilhard de Chardin, A. N. Whitehead, Piere Hadot, David Skibina m.fl.

 

Mystikkens filosofier

Du vil her blive indført i følgende emner:

  • Oversigt over forskellige mystisk-filosofiske retninger
  • Den evige filosofi
  • Centrale filosofiske problematikker i mystikkens filosofier
  • Martinus kosmologi
  • Ken Wilbers integrals kosmologi
  • Teosofiens verdensbillede
  • Rudolf Steiners syn på reinkarnation
  • Oversigt over forskellige reinkarnationsopfattelser



Mystikken kaldes også for den evige filosofi, idet dens virkelighedsopfattelser og erkendelsesveje ses på tværs af kulturer og tidsepoker. Her er grundideen at mennesket selv besidder egenskaber der kan udvikles, således at vi en dag kan erkende virkelighedens væsen og hvem vi dybest set er.

 

Der er forskellige filosofiske retninger indenfor mystikken og vi arbejder med dem der lægger vægt på at argumentere for deres synspunkter. Deres forskellige bud på meningen med verden og mennesket bliver åben og kritisk vurderet ud fra de holistiske åndsvidenskabers metoder. Kriteriet for vurderingerne baserer sig på i hvilken grad de formår at give mulige svar på centrale filosofiske problemer.

 

Vi ser særligt på den evolutionære mystik, der hævder at mennesket udvikler bevidsthedsegenskaber i takt med historiens kulturelle udvikling. Det er en historisk kulturevolution, som endnu er uafsluttet. Forskellige mystikfilosofier har forskellige fremtidsperspektiver, som repræsenterer formålet med livet her og nu. Vi vurderer disse og ser hvorledes de kan anvendes til at finde mening og livsretning i nutidens dynamiske verden.

 

Reinkarnationstanken er begrundelsen for evolutionens fremadskridende proces og det som forbinder liv og efterlivet i sammenhængende perspektiver, der giver livet mening og formål. Vi undersøger forskellige tankegange og forklaringsmodeller. Konkrete filosofier om livet efter døden kan bruges her og nu til at forøge livskvaliteten og fjerne dødsangst.

 

Her får du således en oversigt over mystikkens verdensbilleder, forskellige reinkarnationsfilosofier, ligheder og forskelle mellem forskellige efterlivsforestillinger, der vurderes med de holistiske åndsvidenskabers metoder.

Kilder: Martinus Kosmologi, Ken Wilbers integrals kosmologi, teosofi, Rudolf Steiner, Sir Aurobindo, Aldoug Huxley

Holistisk filosofi og mystikkens filosofier rummer tilsammen kursus I på den holistiske grunduddannelse.


back
next




image