Det
Holistiske Universitet – Nyhedsbrev 2012-1
Nyhedsbrev 2012-1
- interne nyheder
- nyheder i dk og resten af verden
- kommende kurser og foredrag
Interne nyheder
2011 var et begivenhedsrigt år for Det Holistiske Universitet (DHU). Den
daværende regering besluttede at man ikke længere må bruge navnet "universitet",
hvis man ikke udbyder akademiske uddannelser, men vi søgte dispensation frem til 2015
og fik det. Herefter foretager vi en navneændring måske
til
Det Holistiske Univers eller lignende. Har du et godt navn? Så lad os
høre nærmere.
Vi havde en række kortere kurser på DHU, hvor de fleste var fuldbooket.
Den holistiske grunduddannelse er ved at omstruktureres til en to-årig
uddannelse (nu er den på 1½ år). Den skulle starte i efteråret 2012, men jeg
mangler endnu og have min fire bøger klar (Mystik & Videnskab, Praktisk
Livsfilosofi, Bevidsthedens evolution og Noetisk naturfilosofi).
Bevidsthedens Evolution udkommer i løbet af 2012, mens Noetisk
naturfilosofi
nok først når at udkomme i begyndelsen af 2013. Derfor udskydes denne
uddannelse til 2013. Venter du på denne uddannelse, så kontakt DHU og du
bliver skrevet på listen over forhåndsinteresseret, hvilket er helt
uforpligtende.
Alex Riels kommende bog
Nyheder fra dk og verden
Mens den parapsykologiske forskning er nede i en bølgedal, er der fremdrift
inden for den etablerede forskning som
også har store konsekvenser for
fremkomsten af nye verdensbilleder.
Fx søgen efter Higgspartiklen populært
kaldet ”Gudspartiklen”. Den menes at have de samme egenskaber som filosoffen
Platons skabergud (demiurgen). Der er kun en og den giver alle partiklerne i
den fysiske verden deres egenskaber fx masse. Higgspartiklen er overalt hele
tiden og man søger at finde den via dens energifrekvens. Det vil medføre en
mere præcis beskrivelse af den fysiske evolution, som i høj grad er
forenelig med åndsvidenskabernes beskrivelser af den åndelige evolution.
På global plan synes lederne at være i en læringsproces om hvordan man
samarbejder på globalt plan. Spørgsmålet er om det kan lade sig gøre uden et
verdensbillede som forener nationerne. Det handler Alex Riels nye bog:
Bevidsthedens evolution blandt andet om. Den er lige indsendt til et forlag
og forventes at udkomme til efteråret.
Der opstår dog mange græsrødder og små foreninger som arbejder med nye
verdensbilleder. I Danmark har der i nogle år eksisteret Centeret for
Subjektivitetsforskning, der er startet af professor Dan Zahavi
http://cfs.ku.dk
Spørger man sig selv om hvem det er der oplever livet, ledes mange mod mere
spirituelle verdensbilleder, fordi det er svært at forestille sig, hvorledes
en samling molekyler skulle kunne skabe fænomenet bevidsthed.
På Christiania har den amerikanske kvantebevidsthedsforsker Stuart Hameroff
holdt foredrag, samt den holistiske biokemiker og bevidsthedsforsker Rupert
Sheldrake (Arrangører: Københavns Universitet (KU), Science & Cocktails,
Jácome Armas, Niels Bohr Instituttet). Det er verdensnavne som man helt
gratis kunne opleve. Formålet er at bringe almindelige mennesker nærmere
videnskabernes verden i et miljø, der ikke minder om almindelige
læreanstalter.

Læs mere her:
http://theoryandpractice.dk/seminars/20822-sindet-ud-over-vores-hjerne-mentale-felter-og-morphic-resonance-29-11
og på facebookgruppen her:
http://www.facebook.com/groups/161834943877755
og på YouTube:
http://www.facebook.com/groups/271061712942524/283532948362067

På facebook er der også startet en skandinavisk gruppe for mennesker der er
interesseret i spiritualitet, filosofi, psykologi og videnskab generelt.
Den hedder MNET
http://www.facebook.com/groups/271061712942524/283532948362067 Der
debatteres om mange spændende emner og formidles gode links. Man kan blive medlem.
Kommende kurser i foråret 2012
Foredrag og kurser finder i vinter/forår 2012 sted uden for København, men
til efteråret er der igen aktivitet i København.
Kursus: Dine indre farver
Tid. Lørdag d. 18. feb. 2012 kl. 10.00 – ca. 16.30
Sted: Kongsø 2, 8654 Bryrup
Ved: Lene Bjerregaard
Farver er et redskab til at kende sig selv på dybere planer. Farver er meget
stort og spændende emne med mange niveauer og vinkler. Dette kursus handler
om dine ”indre psykologiske farver”.
Farver kan bl.a. bruges til øget
selvindsigt og til at styrke din personlige udvikling, såvel som dit velvære.
Du får indsigt i Lene’s forskning af ”det personlige farvebehov.” Kurset
veksler mellem oplæg, øvelser og debat. Lene vil for første gang også
fortælle om sine tidligere liv med farver.
Lene Bjerregaard er arkitekt, farveforsker og spirituel psykoterapeut. Hun
har arbejdet professionelt med farvepsykologi og farvekommunikation i 26 år.
Hun integrerer filosofi, psykologi og naturvidenskab, for at give en større
helhedsforståelse af farvernes spændende univers. Lene har undervist i
bevidst anvendt farvepsykologi i over 20 år. Hun har skrevet flere
nyskabende bøger om farvepsykologi. De sidste er: Den nye helhedsfarvelære –
en syntese af videnskab og filosofi, 2005
og Holistisk indretning – ny indretningspsykologi og æstetisk intelligens,
2011.
Pris og mere information om kurset her:
http://kongsø.dk/User_files/027f68487d6681c1f813705b6b4fc5bf.pdf
Tilmelding til Lene her:
Lene-bjerregaard@mail.tele.dk
Foredrag: Reinkarnation og udvikling
Tid. Mandag, 6 Feb., 2012 kl. 19:30
Sted: Teosofisk forening Frederikshavn. Skolegade 8.
Ved: Alex Riel
Via reinkarnation vil menneskeheden udvikle humane følelser,
intellektualitet og intuition, som i fremtiden vil omforme verdenssamfundet
til et globalt næstekærligt samfund. Martinus reinkarnationsfilosofi er
original i beskrivelsen af kønnenes evolutionære udvikling og hans arbejde
er ikke påvirket af Østens reinkarnationsfilosofier. Martinus var et ubelæst
menneske, indtil han fik sin kosmiske erkendelse. Martinus
reinkarnationstanke udspringer derfor af hans kosmiske bevidsthed, hvormed
han kunne viljestyre sin intuition til at få svar på livets store spørgsmål.
Ifølge Martinus er det reinkarnationstanken som gør religiøse filosofier
logiske og i takt med at mennesker udvikler den logiske tænkeevne, bliver
reinkarnationstanken central i etableringen af en ny åndsvidenskab, der gør
det muligt at forstå meningen med de ofte udfordrende begivenheder mennesker
møder på livets vej.
Kontakt til arrangøren her:
http://www.teosofi-frederikshavn.dk/index.html
Foredraget gentages i Esbjerg d. 26 marts her: Tobakken, Multihuset kl.
19.00. Gasværksgade 2, 1. sal, grønt lokale. Kontakt arrangør her: Heddi
Støier, tlf. 7513 9863. E-mail:
heddi@esenet.dk
Seminar: Menneskets spirituelle og seksuelle
udvikling
Tid. d. 25 marts 2012 kl. 10 – 16.
Sted: Roukær Allé 1, 8270 Højbjerg.
Ved: Alex Riel
Den danske intuitionsfilosofi Martinus (1890-1981) beskriver, hvorledes
nutidens mennesker befinder sig i en overgangsfase fra en fokusering på
selviske overlevelsesværdier til humane menneskelige værdier. Det skyldes at
alt i vores psyke er under forandring og her er menneskets spirituelle og
seksuelle udvikling central. Gamle religioner og moralnormer uddør og nye
åndsvidenskabelige verdensbilleder vinder indpas i kulturen og i menneskers
hverdagsliv. Martinus beskriver i sine værker, hvorledes der ligger åndelige
seksuelle udviklingsstrukturer bag omformning fra dyr til humane mennesker.
Det er således vores åndelige seksuelle udviklingsstrukturer, der er årsagen
til psykens forvandling i mennesket. Det forandrer også menneskets seksuelle
adfærd og den måde vi vælger at leve sammen på. Det har vi allerede set i
mange frie demokratier, hvor der fremkommer et mere tolerant syn mellem
mennesker, med lighed mellem kønnene og accept af anderledestænkende
mennesker, særligt på det seksuelle område. Det er dog også en udvikling som
kan skabe stor forvirring og frygt for fremtiden, fordi vi ikke ved, hvem
det er, vi er på vej til at blive.
Vi vil på dette seminar kortlægge denne udvikling, ud fra Martinus
beskrivelser af menneskets spirituelle og seksuelle udvikling med henblik på
at vise, hvorledes der er en parallelitet mellem menneskets spirituelle
udvikling og menneskets seksuelle udvikling. Det er en udvikling som
bekræftes af ny forskning fra psykologien og fra samfundsforskningen. Vi
vurderer Martinus beskrivelser i forhold til denne nye forskning.
Formålet er at give deltagerne en forståelse af de gennemgribende
forandringer der finder sted i nutidens menneskehed på det spirituelle og
seksuelle område. Med denne viden kan man bedre arbejde med udviklingen,
både på det personlige plan og i samfundssammenhænge. Man formår hermed at
se sin egen psyke og andre mennesker i et større meningsfuldt
forandringsperspektiv, der vil frembringe en ny global næstekærlig kultur.
Kontakt arrangøren her: Kontaktperson Hanne Myrfeld. Mobiltlf: 20626446.
Email: roell@mail1.stofanet.dk
Højskolekursus: Kærlighedens natur - og om naturens
kærlighed
Tid: 1 uges kursus fra 16. - 22. april 2012 med start kl. 14
Sted: Væksthøjskolen - Grenå
Ved: Alex Riel
Kærligheden er i de spirituelle traditioner blevet betragtet som en del af
virkelighedens natur, hvor næstekærligheden er selve formålet med verden og
med menneskers liv. Et liv uden kærlighed giver da heller ikke meget mening,
men hvad er kærlighed egentlig?
Vi gennemgår kærlighedens natur, som den opleves af vestens mystikere og
filosoffer, med henblik på at belyse, hvad kærlighedens natur er og hvordan
nutidens mennesker kan anvende dette i hverdagen. Emnerne er: Naturens lys
som kærlighed, Mystikernes oplevelse af det guddommelige som en
kærlighedsmanifestering, naturens kærlighed som gennemstrømning af kosmiske
kræfter; fra antikkens mystikere og frem til nutidens åndsvidenskabelige
mystikere i form af Martinus kosmologi, bevidsthedens udvikling som en
evolution af kærlighed, og kærlighed som praktisk livsfilosofi. Formålet med
kurset er at deltagerne får indsigt i hvorledes virkeligheden kan betragtes
som en kærlighedsmanifestation, samt hvordan dette kan anvendes via
livsfilosofiske metoder til at skabe mere kærlighed i sit eget liv.
1. Kærlighed som naturens lys: gennemgang af Vestens spirituelle traditioner
og deres syn på kærligheden som et lys i naturen. Kosmiske oplevelser som
lysoplevelser
2. Bevidsthedens evolution som en udvikling af kærlighed: Bliv bedre til at
forstå andre menneskers måder at skabe kærlighed på, ved at forstå
bevidsthedens evolution.
3. Martinus kosmologi: at se verden som en kærlighedsmanifestation. Fokus på
Martinus oplevelse af Guds kærlighed og på kærligheden som en kosmisk kraft
4. Det evige liv: dødsprocessen, livet efter døden og reinkarnation som
kærlighedsressourcer
5. Kærlighed som praktisk livsfilosofi: præsentation af metoder til at
opleve og manifestere kærlighedens naturkræfter i hverdagen.
Tilmelding til højskolekurset her:
http://www.vaeksthojskolen.dk/kurser
page=shop.product_details&flypage=flypage_new.tpl&product_id=281&category_id=2
Farvernes skjulte arketypiske sprog
Tid: søndag 13. maj 2012, kl. 10.00 – ca.16.00 (kom i god tid)
Sted: Kongsø 2, 8654 Bryrup, mulighed for overnatning:
www.kongsø.dk
Ved: Lene Bjerregaard
- Ny tids tværfaglige holistiske farvepsykologi
Holistisk farvelære kobler kvantefysisk, psykologi, biologi, filosofi og
symbolsprog.
Du kan kun få denne viden samlet hos Lene Bjerregaard, farveforsker og
forfatter
Indhold:
Hvad er farver teknisk set? Bølgelængder, reflektionskurver mm.
Hvorfor påvirker farver os?
Øjets og nervesystemets opbygning
12 farvers generelle påvirkninger fysisk og psykisk
Farvernes essentielle universelle signaler
Nuance-gr. Signaler
Stemnings-plancher
Kvantefysisk farvelære: farvernes foton-energi – hvad er fotoner?
Fotoners indvirkning på celler og DNA
Nervesystem og chakras
Videnskabelig farveterapi
Goethe, naturvidenskab og kinesisk farvesymbolik
Hvilke farver er komplementær og hvorfor er de komplementære?
Om det komplementære universelle princip
Tilmelding og spørgsmål:
lene-bjerregaard@mail.tele.dk
Pris m.m. her:
http://www.lb-colourconsult.dk/filer/Farvernes%20arketyper_Kongsø.pdf
Se mere om Lenes forskning, baggrund og bøger på
www.lb-colourconsult.dk
Det var alt for denne gang.
P.S. Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrev fremover bedes du returnere denne
mail og skrive Nej i emneboksen.
Mange venlige hilsener og de bedste ønsker i det nye år.
Alex Riel
Kursusansvarlig DHU
Info@detholistiskeuniversitet.dk
www.detholistiskeuniversitet.dk
